Tegltag

Alger på taget? Sådan kommer du algerne til livs

På grund af de store mængder nedbør vi har i Danmark, oplever rigtig mange, at deres tage dækkes af alger. Hører du til en af dem, som oplever dette, så er det supervigtigt, at du kommer disse alger til livs, da de ellers kan ødelægge dit tag.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kommer algerne på dit tag til livs.

Gør noget, før det er for sent

Mange tænker sikkert, at det ikke kan skade at have lidt alger siddende hist og her på sit tag. Dog kan det volde stor skade på dit tag, hvis ikke du bekæmper disse grønne og brunlige gevækster.

Lader du blot algerne overtage dit tag, øger du risikoen for, at de trænger ind i taget med fugt og ødelægger det. Det er altså vigtigt, at du handler, før det er for sent, hvis du oplever, at der er alger på dit tag.

Få professionel hjælp til at komme af med algerne

Det er ikke anbefalelsesværdigt, at du selv begiver dig ud i at behandle dit tag mod alger. Dette kan nemlig være et kæmpestort arbejde, hvis ikke du har de rigtige midler samt det rette udsyr.

Derudover er der også en vis risiko ved at kravle rundt oppe på taget, som du ikke bør tage, hvis ikke du har erfaring med algebehandling eller andet tagarbejde. Der er heldigvis masser af hjælp at hente fra forskellige firmaer rundt omkring i landet, så der er ingen undskyldning for ikke at komme algerne til livs.

Sådan virker en algebehandling

De fleste firmaer benytter sig af en skumbehandling, når de skal fjerne algerne på taget. Skummet indeholder nogle ingredienser, som, sammen med regn, nedbryder algerne på taget. Dette betyder altså, at der kan gå noget tid, før du kan se det endelige resultat på dit tag, fordi denne nedbrydning kan være en forholdsvis lang, men effektiv proces.

Det kan tage op til 12 måneder, før det fulde resultat opnås, men det er hele ventetiden værd. Det kan sommetider være nødvendigt at gentage en algebehandling flere gange. Dette afhænger af, hvor tildækket taget er.

Som hovedregel er det en god idé at give sit tag en algebehandling en gang om året, hvilket ikke bare vil holde taget pænt og rent, men også vil forlænge holdbarheden af dit tag.

Godkendte midler og sikre arbejdsforhold

Det er altså en supergod idé at få professionel hjælp, når du skal komme dine alger til livs. Dette kræver nemlig nogle særlige midler, som kan være giftige, og derfor er det vigtigt, at disse er godkendte. Dette sikrer du ved at få fagfolk til at løse opgaven.

Derudover undgår du også at skulle kravle rundt oppe på dit tag, hvilket kan være meget farligt, hvis ikke du har erfaring med det.

Oplever du, at der er alger på dit tag, så er det altså vigtigt, at du kommer disse til livs. Den bedste og sikreste måde at gøre det på er ved at få professionel hjælp.